Rastapladsen


Presse:
Normalt ruller man ind på rastepladsen for at tage et hvil, men i dette tilfælde ruller Rastapladsen ud til dig, når der skal festes, chilles og rokkes fra side til side.

– Vi er en stak musikere, der har spillet i alle mulige sammenhænge i mange år. Vi har længtes efter et rigtigt band, hvor man kender hinanden, og hvor man gerne vil spille om ti år, siger Jesper Steensbeck, der spiller guitar i Rastapladsen.

De fem herrer spiller musik i genren reggae og dancehall målrettet de unge i 20’erne og 30’erne,og der er ingen tvivl om, at de synes, det er rigtigt sjovt:- Det er alt fra Wafandes ”Giv mig et smil” over Shaka Loveless til Ufo Yepha og traditionel reggaehits. Det er det, de unge vil høre, griner Michael Moesgaard, der som forsanger får meget ros af sit band for sin svedige stemme, der passer perfekt til genren.

Reggae til folket. Rastapladsen chiller rundt i hele danmark og har deres helt store force på festivalerne, uddannelsesinstitutionerne og spillestederne. Blandt mange arrangører har Rastapladsen bl.a. besøgt Dokken i Esbjerg til fest for 1100 efterskole elever, Til kongekampen for alle uddannelsesinstitutioner i Esbjerg, Haze over Haarum festival, Skærbæk open air, Dragør Havnefest, furesø festival, Gazzværket i Aabenraa  m.fl.

Rastapladsen er:
Michael Moesgaard, forsanger
John “Bon” Berrig Nielsen, bassist
Mads Møller Jacobsen, trommer
Brian Schou, keyboard
Jesper Steensbeck, guitar